13 forventningsfulde vikinger stillede op d. 10. juni med nypumpede dæk og læskedrik på bagagebæreren. Himlen havde iført sig de grå rober og ville ikke love, at den kunne holde sig, til vi atter var i havn (men det gjorde den!) Flankeret af Jens ”Gul-kap” i front og Aage agter (begge iført trafiksikker skriggul vest ) følte vi os ganske trygge og drog af sted i ”gåsegang” først ad Langsøstien, så op ad Nordskovens længste og fæleste bakke, som krævede turens første pitstop, og siden på kryds og ikke mindst tværs langt udenfor alfarvej. Turens alderspræsident Ella, hvis cykel kun kunne køre i 3. gear, klarede sig forbløffende. Hun var bestemt ikke den første, der steg af på bakkerne. Efter en smuttur omkring Hårup blev vore evner som hardcore moutainbikere virkelig sat på prøve. Vi kørte næsten lodret ned ad en sti med blødt sand in the middle of nowhere. Laila mente faktisk, at der sandsynligvis aldrig havde været mennesker her før. Det viste sig at det havde der, thi ud af tykningen kom et hundeluftende par – den ene var endog lidt bekendt (Kristian Lilholt) Her holdt vi vor næste og sidste pause med en fantastisk udsigt som baggrundskulisse. På forunderlig vis lykkedes det tropsføreren at lede os tilbage til civilisationen, hvor vi fik set Guldkysten fra bagsiden og sluttelig fandt en oase hos Inger og Aage, hvor vi slugte en tiltrængt og dejlig pizza og skålede for vores store held: At være begavet med to så enestående stifindere i vor forening! Sluttelig skal jeg ikke undlade at gøre opmærksom på grunden til mit knap rappe tempo undervejs: Jeg syntes, det ville være synd at overlade agtermanden helt til sig selv. Han er jo trods alt ingen årsunge længere!
Tak for en dejlig tur!!!
Hilsen
Pedalatleten Lise
Skriv et svar