Den Blå Tap møder De Lilla Læber

 

 delillalaeber.jpg

Lørdag den 21. februar var jeg ved søen for at mødes med en flok piger, der kalder sig “De lilla læber”.

Helt præsis hvad det navn dækker over kommer jeg tilbage til.

Pigerne har nu gennem 4 år været trofaste badende hver lørdag eller søndag formiddag – året rundt.

Ja, det vil sige, at det startede lidt som en omvendt “10 små cyklister..”.

For til at starte med var der kun 2, og stille og roligt er de nu blevet til en lille flok tøser på 10, der alle er venner på kryds og tværs.

De vil ikke kalde sig en klub, for de har ingen regler og vedtægter. Og de har heller ingen planer om at lave en forening.

De har dog et navn, men det er mest for sjov. Jeg spurgte lidt ind til navnet og fik at vide, at man jo kan lægge i navnet, hvad man har lyst.

De synes, at det er et sjovt navn – nu når “naboerne” hedder “Den Blå Tap”.

De mailer sammen nogle dage forinden for at aftale nærmere om weekendens badetur.

Om hvorvidt det skal være lørdag eller søndag, om hvordan de skal komme derud, om hvem der kommer med osv.

Selvom dagen kan variere, så ligge tidspunktet fast. De mødes altid kl 8.30 til en løbetur rundt om søen.

Efter løbeturen er de klar til det store udstyrsnummer, for de har både badekåbe, håndklæde og badesandaler med i tasken.

Omklædningen foregår i damernes omklædningsrum.

Så er der ved at være klar til den friske badetur. Iført hele udstyret går de så i samlet flok ned på broen for at bade.

Der var hvin og skrig, da de efter tur fik sig en kold dukkert i hullet.

Efter badet var der tid til fotografering. Der er desværre kun 6 ud af de 10 piger med i dag.

 

 delillalaeber1.jpg

Helt ekstraordinært fik de lige lov at kigge ind i vores omklædningsrum.

De kiggede nysgerrigt og interesseret på vores afkrydsningstavle.

Jeg spurgte om de var misundelige på Den Blå Taps omklædningsrum. Det påstår de, at de ikke er – for som de siger: “De nyder den friske luft.”. Der var også en bemærkning om, at vi jo ikke er “rigtige” vikinger, fordi vi har radiator i omklædningsrummet. Den bemærkning undlod jeg at kommentere.

Netop i dag skal de – efter søbadet – både i dampbad og på café. Det foregår kun 1 gang om året, siger de.

“Det er badeturene i weekenden, der giver os livsglæde og sammenhold – dampbad og café er prikken over i’et”.

Og så er det tid til at tage afsked med “De Lilla Læber”. De forsvinder ind i damernes omklædningsrum – og jeg ta’r ud for at løbe en tur.

/Morten

Det var en lille beretning om livet ved Almindesø. Jeg giver stafetten videre til Lise.

almindeso.jpg

Skriv et svar