Her fra min nye plads i hundehimlen sender jeg en venlig hilsen til alle gode, men skruppelløse vikinger i “Den blå tap”.
Jeg har igennem mine 15½ år haft mange glæder ved Almindsøen (dog mest i kraft af den omkringliggende skov, de mange vikingeklap og glasset med hundekiks). Dog står et rædsomt minde stadig klart som iskrystal i min erindring: Dén vintermorgen hvor jeg som lille hvalp faldt i det sorte, iskolde og stormombruste vand (på ydersiden af broen!) Jeg kæmpede for mit liv i noget, der føltes som timer, indtil min mor fik halet mig op. På broen stod Janies nu for længst hedengangne hund Molly (det var dén, der lignede en weekendkuffert) med et udtryk, der med det samme forklarede mig, hvorfor jeg var snublet og røget i baljen: Hun havde simpelthen spændt ben. Dårlig stil! Nå, jeg mavede mig ind ad broen, til jeg fik fast grund under poterne, og svor ved den hellige hund, at jeg aldrig mere skulle i kontakt med et så koldt, vådt og ubehageligt element. Og ved samme lejlighed besluttede jeg mig for at vie mit liv til bevægelsen “Hunde mod vand”. Dagligt har jeg så gennem alle disse år forsøgt at advare både mennesker og hunde mod blot at nærme sig vandet, men trods min vedholdenhed har jeg nærmest kæmpet forgæves. Alle springer i søen, som var det en lyst, og overhører fuldstændigt mig. Jeg har sågar ved flere lejligheder vovet mig ud på broen i forsøget på at overbevise denne eller hin om det livsfarlige i deres forehavende og jeg har presset mig selv ud i det ekstreme ved på mine yderste tåspidser at vade ud helt til knæene for at redde en sagesløs pind, som flød rundt i vandkanten.
Herfra, hvor jeg nu befinder mig, kan jeg jo godt se, at mit virke i kampen mod det våde element ikke har båret frugt. Derfor glæder det mig, at jeg nu har overdraget pladsen til yngre kræfter, som forhåbentlig vil tage udfordringen ligeså alvorligt, som jeg har gjort. Dog bekymrer det mig noget at Rosa (min arvtager) allerede ved flere lejligheder ganske uopfordret har soppet i søen, uden at virke synderligt traumatiseret herved. Gid hun må lykkes med mit forehavende. Tag godt imod hende. Hun vil jer det godt, er jeg sikker på.
Rigtig god og hård vinter til alle (så kan man trods alt gå på vandet uden at blive våd)
De kærligste hilsner fra Samson
Her ser I Rosa. Læg mærke til de helt tørre poter. Det tegner godt!
Skriv et svar