Huller er ikke hvad huller var engang…

Dengang jeg var aspirant …

Vintrene var strengere og længere, isen var tykkere, nætterne var mørkere og morgenerne koldere. Og hullet var større!
    

Jeg var eneste aspirant da det var mit lod at ‘holde hullet’, og jeg holdt det. Jeg tror endda jeg måtte op to timer før for at nå hugge- og save-arbejdet. Og hakken dengang, var meget mindre og saven var sløv. Men arbejdet blev gjort for Vikingerne skulle have deres svømmetur.

Dagens hul måler 1,10 meter på på den lange led og 0,80 på den korte (trappen fraregnet). Jeg tvivler på det er åbnet med hakken, det bærer præg af at være klaret ved at pøse en enkelt termokande lunkent vand ved foden af trappen. Ha – hul? Man kan knap klemme sig derned og da slet ikke tænke på et hovedspring. De nye må tro at vi bader som når man dypper sin Medova pose i the-vandet. 

Må vi be’ om et svømmehul!

 

Fra de gamle arkiver (dengang jeg var aspirant), har jeg her genfundet et enkelt foto …

Fortsat god (is-) vinter.

 

 

Kommentarer er lukket