Vikingeklubben H.A.C. Neptun Silkeborg (Den blå tap)

Hvad går livet ud på…..
Husker tydeligt den forårsdag sidste år, hvor jeg blev ringet op af Flemming med besked om, at stafetten nu lå hos mig. Jeg stod foran en rejse til Rom, og min første tanke var, at mit indlæg til stafetten skulle handle om mine fantastiske oplevelser i Rom med byens store spektakulære bygningsværker og historien bag dem. Flere gange under mit ophold i Rom slog tanken mig, at det her var værd at skrive om til stafetten. Hjemvendt fra nogle dejlige dage i Rom meldte hverdagen sig hurtigt, og min opgave med at skrive stafetten blev overskygget af en familie med mange dejlige børn, meget arbejde, videreuddannelse, hussalg m.v.
Og nu sidder jeg så her. Mange måneder senere. Få timer før generalforsamlingen. Er blevet mindet om, at jeg har haft stafetten i ret lang tid, så jeg skal forberede mig på en ”opsang” på generalforsamlingen. Den må jeg tage på mig….. (snaps dulmer..).
Selvom jeg ikke kan redde mit ”fejltrin”, har jeg alligevel fået lyst til at leve op til mit ansvar med at få leveret stafetten videre, så derfor dette indlæg.
For nogle måneder siden mistede jeg ret pludseligt min kusine, der var noget yngre end mig. Hun sagde til mig, inden hun døde, at jeg skulle love hende at gøre mig umage med at være i livet. Den bemærkning har gjort stort indtryk på mig og har fået mig til at tænke over, hvad livet egentlig går ud på. Pludselig har min lyst til at skrive om Roms storhed fortonet sig. Det var fint at opleve, men det er ikke ture til det store udland, der skaber et godt liv for mig.
Et godt liv for mig er derimod de små ting i hverdagen. Det er gentagelserne. Det er, at vi ser og udnytter vores muligheder og ikke fokuserer på vores begrænsninger. Det er, at vi har venskaber og familie, der står op for en. Derfor elsker jeg min tilbagevendende oplevelse hver lørdag morgen. Står op før resten af familie, mødes med Sebbe på fortovet, skændes 20 sekunder med ham om, om det er ham eller mig, der er for sent på den, får på løbeturen reflekteret over ugen, der gik, og ugen, der kommer, møder de faste badevenner ved søen og ordner verdenssituationen med andre fra klubben. Forfrossen hjem under dynen til sovetrynerne, der skriger op, fordi jeg er kold. I et varmt bad og klar til dagen. Jeg elsker disse morgener. De har været et fast ritual for mig i de sidste 10 år, hvor livet har vist sig fra alle sider. Det er livskvalitet for mig at vide, at selvom livet kunne synes lidt kaotisk, så var der noget stabilitet og trygt ved de lørdag morgener, hvor verden bare på en eller anden måde er, som den altid har været. Derfor elsker jeg hverdagen, og vil gøre mig umage med at holde fast i den…..
Med disse ord giver jeg stafetten videre til Grethe…..
Med venlig hilsen Laila