Bestyrelsen har iværksat en række tiltag med det formål at bibeholde Vestre Søbad som klubbens hjemsted og samtidig sikre os tag over hovedet.
- Vi deltager i arbejdsgruppen omkring Østre og Vestre Søbad, sammen med andre klubber, foreninger og Silkeborg Kommune.
- Vi har taget kontakt til Midtjyllands Avis. Oplæg til avisen kan læses her.
- Vi har kontaktet 140 tilsvarende klubber rundt i landet og forhørt os om deres forhold, herunder klublokaler, sauna, Kommunalt samarbejde. Overraskende mange har kommunale tilskud og flere har klublokaler af høj standard.
- Anne-Katrine har haft kontakt med arkitekten for projekt “Vestre Søbad”. Gode ideer, men intet besluttet endnu.
- Høvdingen har haft kontakt med Viceborgmesteren og en embedsmand (udviklingskonsulent). Begge med stor forståelse for vores situation. Høvdingens slutkommentar: “Så alt i alt oplevede jeg en positiv vilje til at vi sammen skal arbejde på at finde en løsning, der er brugbar for os og for kommunen – og dermed resten af kommunens borgere“.
- Anne-Katrine og Bo deltog i møde med arkitekt m.fl. den 5. december.
- Mail fra Høvdingen til Silkeborg Kommune. Læs mailen her.
- Tre fra Bestyrelsen deltog på det åbne dialogmøde før Byrådsmødet og Høvdingen redegjorde for situationen. Johan Brødsgaard gled af på spørgsmål, men resten af byrådet lyttede og måske har vi en lille åbning….
- 25, oktober skrev de til os:
Der er stadig længe til at det nye Østre søbad og den nye sauna står klar.
Men vi har fået mulighed for at stille en midlertidig sauna op på Østre henover den kommende vinter.
Vi venter på tilladelserne, men håber på, at saunaen kunne være klar i løbet af december.
Det betyder, at det pludseligt er aktuelt at få en organisering på plads for driften af saunaen.
Jeg vil derfor gerne invitere jer til et møde, hvor vi kan starte drøftelserne om driften af saunaen.(De havde ligesom ikke forstået at vi fastholder Vestre som vores hjemsted) – Vi deltog i mødet den 8. november, men ønskede ikke at være behjælpelige med driften af sauna på Østre)2020 - 11. januar. Vi rydder badehus og redskabsrummet (du skal have hentet badesko mm inden)
- 13. januar 2020: Vestre Søbad er spærret af og har status af byggeplads. Kommunen har tilbudt opstilling af skurvogn til omklædning, – det har vi takket ‘ja’ til.Følg byggeriet her: Kommunens tidsplan
- Efter afspærringen: Skrev til kommunen om dårlige adgangsforhold. Læs svaret her.
- Varsel om yderligere træfældning. Læs brevet her.
- Vi bad kommunen se på de dårlige adgangsforhold. Se svaret her
- Efter alt er færdigt har vi løbende sendt ønsker til ‘forbedringer’. De efterkommes i et vist omfang.
- Fredag den 11. september: El-stik er nu sat op i ‘klublokalet’ (det ord må ikke bruges).
Denne side opdateres med sagens udvikling….