Vikingeklubben H.A.C. Neptun Silkeborg (Den blå tap)

Som fuldgyldigt medlem af HAC´s afdeling for firbenede bringer jeg hermed et indlæg til debat. Min karriere som vikingehund har strakt sig gennem hele mit 10-årige hundeliv, og har altid være en kilde til mit velbefindende. Dog fik jeg rigeligt med vand i min tidlige barndom, så jeg nøjes med at overvåge våde vikinger og tager skarpt afstand fra mine artsfællers overdrevne hang til det våde element. I alle disse år har jeg glædet mig over den lille godbid, som venlige vikinger har tilbudt mig efter endt dåd. Kun en sjælden gang er jeg gået forgæves fordi godbidsglasset var tomt. Sådanne dage kan være svære at bære, når det nu, for mig, er den største glæde ved vinterbadning. Jeg har altid sat en ære i at overholde reglementet: Før jeg blev bestyrelseshund var alle mine 4 poter placeret udendørs i al slags vejr. Og siden min indtræden i bestyrelsen er det kun de 2 forreste af mine poter, der nyder godt af den lune måtte i klubhuset. Men i den senere tid er jeg gang på gang blevet skuffet. Hvor bliver godbidderne af? Alle de venlige vikinger giver mig den samme sang: “Nåh Samson, det var vel nok ærgerligt. Der er ikke noget til dig i dag!” Kan det da være rigtigt, at så få føler trang til at donere lidt kiks e.l. til værdigt trængende vikingehunde??? Med håb om bedring. Venligst en trofast, firbenet HACér Samson.