Med “FRAM” i Vestgrønland
Det må indrømmes, at jeg blev noget overrasket over, at Jens, som jeg byttede stafet med for at kunne skrive om grønlandsturen, også skrev om Grønland.
Nu må jeg se, om jeg kan holde jeres opmærksomhed ved endnu en gang Grønland.
25. juni fløj vi fra Kastrup til Sdr. Strømfjord (grønlænderne bruger ikke de danske navne mere, men en del af dem siger mig mere).
Turen ud til skibet gik i flyvende fart med en af skibets “Polar cirkle både”. Og så snart alle passagerer var om bord, gik turen ud gennem fjorden (170 km – det siger noget om hvor langt vi sejlede).
Det blev 7 dage i vild luksus. “Fram” er et dejligt skib bygget til cruice i arktiske vande. Alle ansatte fra kaptajn til stuepige havde alle de gode egenskaber, vi kunne ønske. Turen var utrolig godt tilrettelagt. Vi var i land hver dag, og det vat de bedste “bidder” af området, vi kom til. Desuden kom vi kontakt med en masse grønlændere (“Fram” har en masse gode kontakter). At naturoplevelserne var fantastiske, siger sig selv. Det var en lang sejltur (meget om natten, hvor det også var lyst). De rette linjer på kortet er meget misvisende. Ofte krydsede vi ud og ind mellem isbjerge – nogle steder måtte farten langt ned, men vi kom til alle planlagte steder.
Efter en hård sejlads første nat (da vi kom ud af fjorden) stod vi op til et fantastisk morgenbord. Det var ikke på denne tur, der var slankekur! – Alle måltider vat lige overdådige og meget afvekslende. Hvis vi var i land til frokost, kunne vi bare gå ned til polar cirkle båden og blive sejlet ud på skibet.
Nu bliver jeg nødt til at udelade en masse oplevelser og billeder – vi har til os selv udvalgt 158 billeder, som hver især siger os en masse, så I får kun glimt. Jeg tænker, Morten alligevel bliver nødt til at skære det meste fra.
Her har vi været på en dejlig gåtur i Blæsedalen ved Godhavn.
Landskabet er storslået, og overalt myldrer små blomster i alle farver og faconer frem.
Isbjerge i fjorden ved Godhavn.
En gang imellem tipper et isbjerg rundt og skaber en voldsom flodbølge. Adskillige turister er druknet, fordi de ikke vidste bedre eller har trodset advarslerne og er gået helt ned på stranden.
Vi var kun 16 danskere om bord. Resten af turdeltagerne kom fra mange lande. Der blev talt “skandinavisk”, engelsk, tysk og fransk. Hver aften blev næste dags program gennemgået på disse sprog. Det var rigtig godt tilrettelagt.
I flyet sad vi ved siden af et ungt par fra Los Angeles. De havde kigget noget, da de fløj over Grønland på vej til Kastrup.
Konfirmation i Uummannak. Byen vrimlede med festklædte familier.
Smukke omgivelser på en konfirmationsdag.
Bad under ordnede forhold.
Fiskeren fra Ilulissat fortalte os om linefiskeri på 800 meters dybde påfjorden om vinteren.
Hvalpene lever det frie liv. Når de vokser til, skal de kunne klare at stå bundet hele sommeren. Kan de ikke det, bliver de skudt. Den unge hund her må sikkert lide den skæbne. Hundene, som der er mange flere af, end der er grønlændere, er brugsdyr – ikke kæledyr.
Sejlturen på isfjorden ved Jakobshavn var en fantastisk oplevelse, selv om det regnede.
Indlandsisen kælver her og i resten af Vestgrønland 35 – 50 kubikkilometer is om året. De seneste års øgning af kælvningen sker ikke på grund af den globale opvarmning men på grund af varmt bundvand.
Fram havde arrangeret, at alle kom til kaffemik i Itelleq. Vi var spredt over hele byen – det var interessant at komme ind i et rigtigt hjem. Selv om dette var beskedent, havde de fax og internet. Vi skulle ikke komme med gave – Fram betalte. Det har nok været en kærkommen skilling.
I Itelleq havde vi en gevaldig fodboldkamp. Børn, unge og gamle fra byen på det ene hold og turister, og forskellige ansatte fra skibet på det andet. Banen var ikke helt jævn! Der blev spillet i gummistøvler, kondisko og andet fodtøj, og regler og dommer var der ikke noget af. Alle kneb og hårde taklinger indgik. Det var meget morsomt, og ingen kom noget alvorligt til.
Under fodboldkampen, som varede meget længe, gik vi op til skolen, som lå rigtig smukt på en bakketop.
Der var rigtig hyggeligt.
Det må være svært at gå i skole i Grønland. Ordene er meget lange. Det er nu engelsk, der er andet sprog og dansk tredje. Det betyder, at de unge på det nærmeste ikke kan tale dansk. Vi prøvede, men det gik slet ikke.
På vej fra Søndre Strømfjord ind til indlandsisen (40 km hullet vej) så vi Grønland fra sin smukkeste og mest storslåede side.
Det var en betagende oplevelse at stå på indlandsisen.
Vejen derind var på den sidste strækning lavet af Folkevognsfabrikken, som havde en prøvebane langt inde på isen. Den er nu opgivet på grund af økonomien.
Den allersidste strækning gik til fods over randmorænen med isen glidende ind under. Ude til højre lå to buldozere væltet. De kommer ikke derfra. Man havde forsøgt at forlægge vejen. Til venstre havde vi et tov som afspærring. Stien var næsten væk, og chaufføren sagde, at det nok var sidste gang, at nogen gik der.
Hvis Grønlands indlandsis blev skåret op i terninger, kunne der blive en på 80x80x80 meter til hvert eneste menneske på jorden.
Hvad kan man forlange mere?
Skriv et svar