Nu mødes vi i HAC
til generalforsamling.
Et sted hvor lidt af hvert kan ske
for ung såvel for gamling.
Vor høje høvding rejser sig
“udvander” sin beretning…
Et øje tørt der findes ej,
vi sluger hver en sætning.
Vi mødes tit i HAC
i klubbens “hof-lokale”.
Vel skærmet der mod frost og sne
i disse sure sale.
Og PET* kan følge med
i vores liv og færden.
Et kryds pr. viking siger meg-
et om vor kolde verden.
Og “side by side” i HAC
vi finder tøffelhelte.
En velkendt duft, der hænger ve’
som hver og en kan vælte.
Det sømmer sig, at høre til
på øverste etage.
Og ikke bo forneden i
en smeltevands plamage.
Naturen er i HAC
et uundværligt emne.
Fuldmånelys på vintersne
oplyst af faklers flamme.
Og Almindsøens stille vand
er kilden til vor glæde-
Man ser i ny og næ en and
og en med halstørklæde.
Og kolde “jern” i HAC
man ikke mere finder.
Bandagerne skal bruge te’
at skåne sarte kvinder.
Vi skruer os i isen ned,
og ih hvor bli’r vi glade.
Hvis inder der var en, der sled
med hakke, skovl og spade.
Om sommeren i HAC
på sadlen op vi springer.
Vi cykler bakke op og ne’
det langt omkring os bringer.
Men det er dyrt på sådan vis,
at lade sig fornøje.
Thi slange-, gummi-, pizzapris
generer kassens øje.
Vi rejser og i HAC
hver viking og hver skjoldmø.
Vi ved jo, at det ej kan ske
at vores stand vil uddø.
Da gid vi længe leve må
så længe søen spejler,
den lille tap i bølgen blå:
Et vinterbad ta’r kegler.
*PET: Polar Efterretnings Tjenesten
Mogens, Anne-Katrine og Lise