A    A   A   

 

HAC’s fællesskabssang

En lystig flok man finder ved Almindsøens kyst.

(K:) Se mænd med behåret bryst (M:) Se kvinder som bar’ har bryst.

Og trods de små nuancer et fællesskab er gjort,

     ja det kan du tro det er, og det er stort.

Og det er os – både døbte og de nye,

     vi dypper sammen ned i Almindsøens vand.

Se os når  🥾🥾  frosten flår  🥾🥾  vi får lyserøde lår,

     snup en tår og snakken går.

(messende:) Vi  H – A – C  venner,

      – vi favner netop dig – og de nye aspira-ra-anter.

Mod dybet vi vandrer, i røven på hverandre,

     da er kulden aldrig slem, slem, slem.

Fælles, med og uden lem. 

 

(“🥾” tramp eller klap / K: Kvinder synger /M: øvrige synger)

 

Her er originalen – spil og syng med, indtil du kan melodien:

 Vi tre vi er så glade

Vi tre vi er så glade for vi er blevne frelst

Ja det kan du tro vi er, ja det kan du tro vi er

Vi køber os til ærens, til ærens Golgata

Ja det kan du tro vi gør Halleluja

Og det var mig og så Lucas og Johannes

Vi ville vandre gennem Perleporten ind

Og vi går og vi går, mod det ny’ Jerusalem

Der hvor døren står på klem

Og englene venter

De venter kun på mig. Og så Lucas og Johannes

Og glade vi vandrer i numsen på hverandre

Mod det ny’ Jerusalem, -lem, -lem

Mod det ny’ Jerusalem.