Ode til Hanna

Mel.: Kuhlaus Menuet

 

Vi samlet er til syv års dag
vor klubmester vil hylde,
vor superskjoldmø, Hanna, som
vi meget – meget skylde.
Hun disket op har år for år
de lækre sild med mere.
På Ørnsøvej der ganen får,
hvad den kan inhalere.

Hun er en rigtig HAC’er
er værdig amazone,
vor høvding, pris dig lyk’lig for,
du har en prægtig kone.
Af vejen går hun ej for dig,
når I skal ud at svømme,
og måske også (hvad ved jeg)
hun holder dig i tømme.

Men ét er vist – vi alle som
nu her i dag er samlet –
vi alle gennem badning ind
i HAC er ramlet
Et klublokale har vi der
ved Almindsøens bredder
og Hanna som den mester – der
fra snavs og rod os redder

Derfor i dag et hib du får
for god og trofast gerning.
Du, Hanna, for os alle står
du som en kær veninde.
Til forsvar for dit eget køn
du tit har taget ordet,
og over Oles megen vrøvl
du hårdt har slå’t i bordet.

Og nogle også takker dig,
at kåberne blev hængende
på væggene i Vestre Bad,
skønt Arne talte vrængende
om, hvordan kvinderne har gjort
foreningen kvindagtig,
thi før den tid man stod på bro’n
og tørredes mandagtig.

Ak nej, ak nej, den tale har
jo mistet alle rødder,
det matriarkalske styre er
på vej med listefødder.
Vor’ møder ville være ble –
ge og foruden hygge,
med heldigvis så har vi un –
der Hanna’s vinger skygge.

Vor konklusion må blive den,
at uden vores Hanna,
så gik det sikkert så som så
på kryds og tværs deruda’.
Derfor ved festen her i dag,
hvor alle til er stævnet –
du får et kæmpestort HURRA
for alt, hvad du har evnet.

 

Januar 1977, Erik