Mel.: Hjemmebrænderiet.
En hyldest vi gi’r til ”den blå tap” i da’
for Vikinger – skjoldmøer – en fest nu vil ha’.
Det fejres med gnavben og med lidt brød,
og tungen skal læskes med vikinge-mjød.
Lidt lyder som opspind og noget som pral,
men er for vi vikinger ganske normal.
I Almindsø hopper vi glad året rundt,
for os Vikinger – Skjoldmø’er, det er jo så sundt.
I året, det var nitten hundred’ halvfjerds,
da fødtes ideen, var den mon per vers?
Er barsk vintermorgen at hoppe i sø’en
tro I det, om I vil, der var fire i køen.
Lidt lyder som opspind og noget som pral,
men det blev for Vikinger ganske normal,
og Adam’s kostumet blev vor uniform,
men en stolt legemsdel blev aldeles deform.
Da stumpen, den kun kunne ses gennem lup,
”Haec Acerelius Cardo” vi døbte vor klub.
Der kvinder kom til – så den voksed’ sig stor
og den kom op at stå, og så frejdigt den gror.
Lidt lyder som opspind og noget som pral,
men det blev for Vikinger ganske normal.
At hoppe i sø’en – af det bliver man høj,
og selv Skjoldmø’rne bader, jo helt uden tøj.
At bade hver vinter gir stor appetit,
ved januarmøder, mon gik vi for vidt?
Med sild, gule ærter og så brændevin,
vi åd og vi drak næsten som nogle svin.
Lidt lyder som opspind og noget som pral,
men det blev for Vikinger ganske normal,
og den tradition, som vi havde tilforn,
er nu skiftet til ”skildpadde – noget så – forlor’n”
Men ånden i klubben er ægte – bestemt,
at finde balancen er slet ikke nemt,
et demo-krati vi jo endeligt fik,
før bananrepublik var en god gammel skik.
Lidt lyder som opspind og noget som pral,
men det blev for Vikinger ganske normal.
I årenes løb har vi mange ting lært,
det var morsomt – ja kedeligt det aldrig har vær’t.
Her ved Almindsøbredden – det dejlig sted,
vi i et kvart århundrede har fundet fred.
Vi bader og fester så det er en leg
Almindsøen, en perle på vor livsens vej.
Og det er jo sandhed slet ikke pral,
den livsstil for os – er jo ganske normal.
Løft nu jeres bæger – fyld noget deri,
lad os slutte med stort, festligt fyrværkeri.
Henning Hansen