Mel.: Langt højere bjerge …
I året 70 blev vor klub startet op,
og det vil vi nu fejre tilsammen;
med gny og med bægerklang – er vi i top, vi
glæder os i fryd og gammen,
At synge – at leve er Viking med stil,
forenes de begge, så ser vi kun smil.
Fra starten – som Viking – man var suveræn,
som mænd da var vi hele og stærke.
”Salontonen” var måske ikke så pæn,
for der var ingen kvidrende lærke,
men presset blev hårdt – vi fik Skjoldmøer med
og så var det sket med et fredeligt sted.
Vor hånd havde vi nu til møerne rakt
og snart så snupped de hele armen,
ved langbordet fik de sig sikkert anbragt
med stemmeret var de nu i varmen.
Dog – værst var at de også taleret fik,
men husk – Viking – ta’ altid den sidste replik.
Hans Jørgen var klubmester – nu jubilar
den gamle Høvding var med fra starten,
med Skjoldmøen Hanna – så er de et par,
der borger for, at vi er på farten.
Her løfter vi glasset og bringer en skål
så ganen ej tørres af vikinge-mål.
Lidt gal skal man være som medlem hos os,
”Den Blå Tap” er parat hele året,
med Jens som en bydende høvdinge-boss,
blir’ vi igennem bølgerne båret.
Spring ud – vær parat – gennem vinter og
vår, når pligten dig kalder, – du glæderne får!
Vor klubmester Arne, han sørger for alt,
det nyder alle godt af ved ”huset”.
Med boxer’en FIE – han gør intet halvt,
nej, hver en ting blir’ helt gennemsnuset.
Hver Viking og Mø nyder godt af de to,
de lægger en linie for vores niveau.
Og vor generalforsamling er nu lidt speciel
for her kan alle komme på flisen.
”Hvor meget er sparet – hør Ella fortæl!,
når hul-afgift ej lægges på isen”.
Og Vikinge-råb kommer til som protest
en formands beretning ved silden er bedst.
Se, det var et ”brøl” om vor levende klub,
som har det kvarte sekel på bagen,
og det var ment som et ”vatnisse-skub”
for Vikinger og Møer er sagen.
Vi hærdes og bryder mod fremtidens mål for
HAC-Neptun, vi råber nu SKÅL!
Mille