A    A   A   

En skål for den mø i blufærdige vår!

Tekst: Chr. Hostrup
Melodi: C. E. F. Weyse

 

En skål for den mø i blufærdige vår!
Skål for den gamle matrone!
Skål for den tøs, som Gud Amor forstår!
Skål for den ærbare kone!
Tag dit, glas min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se, hun smiler til dit fulde bæger hen,
se, hun smiler til dit fulde bæger hen.

Skål, pigen med kindernes blomstrende par!
Skål den, som ikke florerer!
Den som af øjne to smægtende har!
Den, som med eet koketterer!
Tag dit, glas min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se, hun smiler til dit fulde bæger hen,
se, hun smiler til dit fulde bæger hen.

En skål for den pige, hvis barm er som sne!
Skål den, hvis hud er som læder!
Konen skal leve, som sukker ak ve!
Pigen, som kender kun glæder!
Tag dit, glas min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se, hun smiler til dit fulde bæger hen,
se, hun smiler til dit fulde bæger hen.

Så samle vi smalle og og tykke og små,
unge og gamle tilsammen!
Mig er det lige godt, vin lad os få!
Skål for dem alle tilsammen!
Tag dit, glas min ven! Tag dit glas, min ven!
Drik din piges skål, hver munter svend!
Se, hun smiler til dit fulde bæger hen,
se, hun smiler til dit fulde bæger hen.